Spicy burger med aubergine

Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
VerdensKassen til 1 person i 4 dage
Uge 4511 - dag 1
Skrub kartoflerne og kom dem i kogende, saltet vand. Kog dem møre under låg, 15-20 minutter. Lad dem gerne trække færdige.
Hæld vandet fra dem, gem ca 200 g kogte kartofler til DAG 3. Rist resten af kartoflerne gyldne i olivenolie på en varm pande – skær dem evt i grove stykker først.
Rør hakket kød med citrongræs, finthakket hvidløg og chili. Krydr med salt og form farsen til 2 bøffer. Steg dem i olie på en varm pande.
Skær imens auberginen i ca 1 cm tykke skiver, vend dem evt i mel og steg dem gyldne og sprøde i olie. Krydr med salt.
Skær tomaterne i små tern, hak rødløget fint og vend begge dele sammen. Smag til med olie, eddike og chili.
Del salaten i blade og skyl den.
Lun bollerne, evt på en brødrister, flæk dem og smør dem med mayo hvis du vil.
Fyld salat, bøf, aubergine og tomatsnask i bollen og servér straks med ristede kartofler.