Sprødstegte forårsruller med ris og grønt

Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
1 pose brune ris
-
Evt. 1 spsk. karry
-
2 breve soja
-
2 spsk. mel
-
1/2 spidskål
-
50 g løg
-
lidt olie
-
salt
-
1/2 bakke spirer
-
1-2 spsk. koldt vand
-
½ pose snackgulerødder
-
1/2 bakke champignon
-
1 pakke forårsrulledej
-
et nip sukker
-
½ bundt thai basilikum
Sådan gør du
Vegetarkassen 2 pers/4 dage
Uge 4512 - Dag 1
Ris
Skyl risene i koldt vand og kom dem i 8 dl kogende vand uden salt. Kog i 20-25 minutter og lad dem trække under låg i 5-10 minutter. Krydr med salt. Gem halvdelen af risene på køl til dag 2.
Forårsruller
Skyl og afdryp grøntsager og spirer. Pil løg. Skær alle grøntsagerne i tynde stave som tændstikker. Kom lidt olie på en varm pande og steg løg, gulerødder og champignoner et par minutter. Tilsæt kål og evt. karry. Steg til kålen falder lidt sammen. Vend spirer i og smag til med soja og sukker. Lad fyldet dryppe af i en si.
Rør mel og vand sammen til en tyk melklister. Fyld og rul forårsrullerne som vist her. Luk med melklister.
Steg rullerne i rigelig olie på en varm pande, eller pensl dem med olie og steg dem i en 220 grader varm ovn i 10-15 minutter. Gem 4 ruller til dag 2.
Servering
Servér forårsrullerne med ris og resten af de stegte grøntsager, soja og et drys plukket thaibasilikum.