Stegt fisk med asiatisk salat, lime og sesamkartofler
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 rødløg
- 1 lime
- 1 rød glaskål
- 1 bundt koriander
- 3 tomater
- 2 breve tamari-sojasauce
- 1 brev ristet sesam
- 1 pakke torskefisk i tern
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Mel eller rasp
- Smør
Sæt vand over til kartofler. Skyl frugt og grønt.
Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 10-15 min. (alt efter størrelse). Dræn vandet fra.
Pil og skær rødløg i tynde både. Skær lime i både, og kom ca. halvdelen i en skål til servering. Vend rødløg med limesaft, lidt salt og olivenolie.
Skær glaskål i strimler. Pluk og hak koriander groft, og skær tomater i tern.
Vend glaskål i en skål med koriander, tomattern, limesaft og tamari-sojasauce. Smag til med peber. Anret det på et fad, og top med limemarinerede rødløg.
Hæld vandet fra kartoflerne, og vend dem med en klat smør, salt, et par dråber tamari-soja og masser af ristet sesam.
Tjek fisken for evt. ben, og krydr med salt og peber. Vend i mel eller rasp.
Opvarm en pande med olivenolie og lidt smør. Steg fisken i 2-3 min. på hver side.
Anret stegt fisk, asiatisk salat med limemarinede rødløg og sesamkartofler på tallerkener. Dryp retten med limesaft.