Stegt laks med kompot af søde kartofler og lynstegt spidskål

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
KokkeKassen
Uge 0212 - dag 1
Læg kikærterne i blød natten over – de er til dag 2.
Gå fisken efter for eventuelle ben, del den i 4-8 portioner og krydr den med havsalt og sort peber.
Skræl kartoflerne – både de almindelige og de søde og kog dem uden salt i 30-35 minutter, til alt er mørt
Hæld næsten al kogevandet fra kartoflerne og mos kartoffelmassen med et piskeris. Smag til med havsalt, sort peber og lidt olivenolie. Du kan evt. justere konsistensen med lidt mælk.
Skær spidskålen i brede strimler.
Skyl salaten, slyng den tør og bræk den i mindre stykker. Vend salaten med skal og saft fra en halv citron, havsalt og 3 spsk olivenolie (se tip dag 3).
Steg laksen ved moderat varme på skindsiden i 8-10 minutter. Steg fisken færdig på skindsiden eller vend den og giv den et minut eller 2 på kødsiden – se tip. Tag fisken af panden steg spidskålen på samme panden i 2-3 minutter og krydr den med havsalt og sort peber samt et dryp citron.
Træk skindet af laksen og server den med spidskålen, den søde kartoffelmos, den helt enkle salat og lidt citronsaft.
Tip:
Du kan se at fisken er stegt, når den skifter farve fra klar og mørkerød til mat og lyserød. Se evt. tips om dette på www.madbio.com.