Stegt laks med ovnstegte kartofler og avocadocreme*

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Livretter til 4 personer
Uge 0214
Kartofler
Tænd ovnen på 200 grader. Skrub kartoflerne og skær dem midt over. Kom kartoflerne i et ildfast fad. Vend med lidt olie og krydr med salt og peber og evt. timian. Bag kartoflerne i den varme ovn i ca. 35 minutter, til de er gyldne og møre.
Grøntsager
Pil og skær løg i både fra top til bund. Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker. Pluk blomkålen i buketter. Kom grøntsagerne i et ildfast fad. Dryp med olie, citron, salt og peber. Bag dem i ovnen i ca. 15-20 minutter.
Avocadocreme
Flæk avocadoerne og mos dem med en gaffel. Pil og pres hvidløg. Vend avocado med yoghurt, hvidløg og citronsaft og krydr med salt og peber.
Laks
Tag fadet med grøntsager ud af ovnen og placér laksen ovenpå. Krydr laksen med citronskal, citronsaft, olivenolie, salt og peber. Bag laksen og grøntsagerne yderligere i 10-13 minutter.
Servering
Servér laks med grøntsager, kartofler og avocadocreme.