Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Stegt torskefisk med dildsmør, knuste kartofler og melonsalat

Stegt torskefisk med dildsmør, knuste kartofler og melonsalat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye kartofler
  • 1 spidskål (i tynde strimler)
  • ½ pose gulerødder (i tynde strimler)
  • 1 grøn citron (revet skal og saft heraf)
  • 1 galiamelon (udkernet, skrællet og i grove tern)
  • 1 bundt dild (plukket og snittet)
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • 2 fed hvidløg (presset)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Vær opmærksom på, at du både har fået en grøn citron og en lime med i din kasse. I dag skal du bruge den grønne citron, men er du i tvivl om, hvorvidt du står med en lime eller en citron, kan du tjekke det ved at kradse lidt i skallen og dufte til den. 

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel. Skyl kartoflerne imens.

2. Kom kartoflerne i kogende vand med salt. Kog dem i 10-12 min., og lad dem trække færdige i vandet, ca. 5 min.

3. Skyl og klargør grøntsager, melon, citron og dild som angivet i ingredienslisten.

4. Vend spidskål med gulerødder, revet citronskal og lidt olivenolie. Anret det på et fad, og kom melonstykker og lidt frisk dild henover.

5. Tjek fisken for eventuelle ben, og fjern dem med en skarp kniv.

6. Opvarm en pande, tilsæt lidt olivenolie og evt. en klat smør, og steg fiskestykkerne i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

7. Smelt imens 50-75 g smør i en lille gryde, og lad det simre let, til det bliver lysebrunt. Tag gryden af varmen, og rør citronsaft og hvidløg i. Smag til med lidt dild, salt og peber.

8. Hæld vandet fra kartoflerne, og knus dem groft med en gaffel. Rør mosen med lidt olivenolie, og smag til med salt og peber.

Servering
Anret stegt torskefisk med dildsmør, knuste kartofler og melonsalat.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her