Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Surdejsbrød gratineret med gedeost og tomat, ovnbagt squash og salat

Surdejsbrød gratineret med gedeost og tomat, ovnbagt squash og salat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • Resten af gulerødderne (i stave)
  • 2 squash (flækket på langs)
  • 1 citron (halveret)
  • ½ bundt forårsløg (hakket fint)
  • 1 salathoved (revet groft)
  • 1 bæger slawmix (spidskål og pink kraut)
  • 1 surdejsbrød
  • 1 bakke cherrytomat-mix (i små tern)
  • 1 fed hvidløg (hakket fint)
  • 2 ruller gedeost
  • 1 bakke karse (klippet)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

1. Tænd ovnen til 200 °C varmluft.

2. Skyl og klargør grøntsagerne, citronen og karsen som angivet i ingredienslisten. Læg gulerodstavene på en tallerken til servering.

3. Læg squashene i et stort ovnfast fad med den runde side nedad. Pensl med olie, krydr med salt og peber, og bag dem 20-25 min. i ovnen, til de er gyldenbrune og møre.

4. Rør imens 2-3 spsk. olie med 2-3 spsk. citronsaft i en salatskål. Vend forårsløg, salat og slawmix i dressingen, og smag til med salt og peber.

5. Skær brødet i skiver, og læg dem på en bageplade med bagepapir.

6. Vend cherrytomaterne med hvidløg, 1 spsk. olie samt lidt salt og peber i en skål. Fordel tomaterne på brødskiverne. 

7. Skær gedeosten i skiver, og læg dem oven på tomaterne.

8. Ca. 5 min. inden servering: Skru ovnen over på grill, stil pladen med brødene ind på den næstøverste rille i ovnen, og lad dem grille, til osten bruner let – hold godt øje med dem undervejs.

Servering
Dryp squashene med lidt citronsaft, drys med klippet karse, og servér squashene med grillet brød, salat og gulerodssnacks

-