Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sushi rice bowl med tangsalat, teriyaki og mizuna

Sushi rice bowl med tangsalat, teriyaki og mizuna

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 bundt gulerødder (i tændstikker, toppe kasseret)
  • 1 bundt mizuna (i grove stykker)
  • ½-1 rød chili (i tynde ringe)
  • 2 auberginer (i små tern)
  • ½ agurk (i små tern)
  • 1 bæger tangsalat
  • 1 bæger slawmix (spidskål og pink kraut)
  • 1 brev teriyaki-sauce

Tjek at du selv har

  • salt
  • eddike (fx riseddike eller æbleeddike)
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennoter: Sushi rice bowl er en ret, man kan få mange steder i Japan. Retten består typisk af en skål tilsmagte sushi-ris toppet med forskellige typer af fisk og tang. Til retten i dag bruger vi selvfølgelig kun vegetariske ingredienser.

Hvis du gerne vil have din aubergine lidt sprød, kan du vende ternene i mel eller polenta, inden du steger dem!

1. Sæt vand over til ris, gerne i en elkedel. Skyl imens risene i koldt vand.

2. Sæt risene over i 7½ dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min., og smag til med salt, 3-4 spsk. eddike og 1-2 tsk. sukker.

3. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Anret gulerødder, mizuna og chiliringe på et fad til servering.

4. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg aubergineternene ved middel varme, til de er gyldne og møre, 4-5 min. Krydr med salt og peber.

5. Vend imens agurketernene med tangsalaten.

Servering
Anret risene i skåle, og top med små bunker af gulerødder, stegt aubergine, mizuna, tangsalat, slawmix og chili. Tegn streger over retten med teriyaki-sauce, og nyd.

-