Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Svinekotelet med bouillonkartofler og bønnesalat

Svinekotelet med bouillonkartofler og bønnesalat

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ pose nye kartofler (skuret og i tynde skiver)
  • ½-1 squash (i tynde skiver)
  • Alle tomater (i tynde skiver)
  • ½ fed hvidløg (hakket fint)
  • 1 kvist rosmarin (plukket og hakket fint)
  • ½ brev grøntsagsbouillon
  • 1 bakke grønne bønner (enderne nippet af)
  • ½-1 rødløg (hakket fint)
  • 1 svinekotelet

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Er du i tvivl om, hvorvidt kartoflerne har kogt nok, kan du prikke i dem med en lille spids kniv og mærke efter, om de er møre. Hvis de stadig er hårde, skal det hele koge lidt længere.

1. Sæt vand over til kartofler og grønt, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne og rosmarinen som angivet i ingredienslisten.

3. Læg skiver af kartofler, squash og tomater mellem hinanden på en stor pande.

4. Drys hvidløg, rosmarin, 1 tsk. grøntsagsbouillon samt salt og peber hen over grøntsagerne, og hæld kogende vand ved, så det lige akkurat dækker.

5. Sæt panden på et blus, og kog op. Skru derefter ned til lavt blus, læg låg på, og lad det hele simre i ca. 15 min. (se køkkennote).

6. Kog imens en gryde letsaltet vand op, og kog de grønne bønner i 4-5 min.

7. Rør 1 spsk. olivenolie og 1 spsk. eddike sammen med lidt salt og peber.

8. Afdryp bønnerne, og anret dem på et lille fad. Dryp dressingen henover, og top med hakket rødløg.

9. Opvarm en pande, tilsæt olie, og steg koteletten i 2-3 min. på hver side ved høj varme. Krydr godt med salt og peber.

Servering
Spis kotelet med bouillonkartofler og bønnesalat.

-