Svinekoteletter med romanesco-couscous & sauté af aubergine, tomat og squash

Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Kvikkassen 2 pers/3 dage
Uge 1313 - Dag 3
Romanesco-couscous
Riv romanescokålen groft (hvis det er meget stort, kan du gemme halvdelen og bruge det en anden dag). Riv skallen af citronen fint. Rør citronskal, citronsaft og olivenolie sammen. Vend reven romanesco i og smag til med salt. Lad romanesco-couscous’en trække indtil servering. Smag til igen inden servering.
Sauté
Skær squash og aubergine i skiver på ca. ½ cm. Snit hvidløget fint. Rist auberginen i olie på en varm pande, til den er gylden. Tag den af panden. Rist squashen til den er gylden. Tilsæt hvidløg, hele tomater og aubergine. Steg til det hele er varmt og dejligt snasket – nogle af tomaterne må gerne briste. Smag til med salt.
Koteletter
Steg imens koteletterne i olie på en varm pande. Krydr dem med salt og peber.
Servering
Servér koteletter med romanesco-couscous, grøntsagssauté og aïoli.
Ugens tip – hurtige kartofler i ovnen
Når du skal lave ovnkartofler og det skal gå stærkt, er det en god idé at overhælde dine kartoffelbåde med kogende vand. Steg dem i så varm en ovn som muligt, så går det både stærkt og du får lækre, gyldne kartofler.
Velbekomme!
Thomas
Tjek at du selv har: Olivenolie, eddike, olie til stegning, salt, peber, sukker eller flydende honning, evt. chili
Tjek aarstiderne.com for næste uges menu. Her kan du også se, hvad der er på menuen i de forskellige måltidskasser flere uger frem i tiden.
Denne kasse indeholder: