Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Tomatpizza med squash, sød kartoffel og gouda

Tomatpizza med squash, sød kartoffel og gouda

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 3 pizzadeje
  • ½ bakke cherry-blommetomater (halveret)
  • 1 pose brøndkarse (plukket groft)
  • 2 romainesalater (plukket groft)
  • ½ pose gulerødder (i stave)
  • agurk (i stave)
  • 1 rød peberfrugt (i stave)
  • ½ glas tomater med basilikum
  • 1-2 hvide søde kartofler (i tynde skiver)
  • 1 squash (i tynde skiver)
  • 1 pose gouda
  • 1 brev sumak

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • mel (fx hvedemel)

Sådan gør du

Køkkennote: Det er lidt af en kunst at bage pizza i en almindelig hjemmeovn. Det vigtigste er at holde temperaturen høj – du ved nok bedst selv, hvordan lige din ovn fungerer. Måske går den helt op til 300 °C, og så kan det være den bedste indstilling, eller måske holder den virkelig godt på varmen, så du kan bage flere pizzaer på én gang – ellers skal du nok gøre det over flere omgange.

1. Tænd ovnen på 250 °C (eller 300° C, hvis din ovn går op til det).

2. Tag pizzadejene ud af køleskabet, så de bliver lettere at arbejde med.

3. Skyl og klargør alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom cherry-blommetomater og brøndkarse i små skåle til servering.

4. Anret romainesalat og stave af gulerod, agurk og peberfrugt på et fad som snackgrønt.

5. Rul hver pizzadej ud på et stykke bagepapir, der er drysset med lidt mel.

6. Fordel tomatsaucen på pizzabundene, og kom skiver af hvid sød kartoffel og squash henover. Dryp med olivenolie, krydr med salt, og top med gouda.

7. Bag pizzaerne 1 eller 2 ad gangen i 8-10 min., til fyldet er bagt, og bundene er sprøde (se køkkennote). Begynd gerne at spise de første pizzaer, mens den sidste bager.

Servering
Top de lune pizzaer med cherry-blommetomater, sumak og brøndkarse, og servér romainesalat og snackgrønt til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-