Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Kære kunde.
Vi oplever pt. øget efterspørgsel på både måltidskasser og andre varer, så hvis du vil være sikker på at kunne få en bestemt kasse den kommende uge, anbefaler vi dig at bestille i så god tid som muligt.
De bedste hilsner fra alle rødderne i Aarstiderne

Torsk i kokos-karrysauce med ris, gulerodssalat med mynte og grøntsagsnacks

Torsk i kokos-karrysauce med ris, gulerodssalat med mynte og grøntsagsnacks

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • Alle rødløgene (hakket)
  • 1 fed hvidløg (hakket)
  • 1 brev madraskarry
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 agurk (i tykke skiver)
  • 1 bundt radiser
  • 1 lime (i både)
  • Halvdelen af gulerødderne (revet groft)
  • 1 bundt mynte (hakket groft)
  • 2 poser forkogte brune ris
  • Alle cherry-blommetomaterne (i halve)
  • 1 pakke torskefisk i tern
  • 2 poser saltede peanuts

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • honning
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du har lyst til en mere glat karrysauce, kan du blende saucen med en stavblender, inden du tilsætter tomater og fisk. Spæd også gerne med lidt vand undervejs, hvis den koger for tyk.

Inden du går i gang: Sæt vand over til ris, og find to gryder samt alle ingredienserne til dagens opskrift frem. 

1. Pil rødløg og hvidløgsfed, og hak begge dele.

2. Varm 1 spsk. smør eller olie i en gryde, og sautér løg og hvidløg i 3-4 min. Tilsæt 2 tsk. madraskarry, og rør rundt i ca. ½ min. Spæd med kokosmælken, og lad saucen simre, mens resten laves klar. 

3. Skyl og klargør resten af grøntsagerne og limefrugten som angivet i ingredienslisten. Anret agurk og radiser på en tallerken.

4. Rør limesaften med lidt olie, og vend gulerødderne i dressingen. Smag til med salt, peber og evt. lidt honning, og top med mynte.

5. Kom risene i en kasserolle, og tilsæt 1-2 dl kogende vand. Kog risene under låg 2-3 min., og hæld overskydende vand fra.

6. Kom tomater og fisk i karrysaucen, og kog forsigtigt i yderligere 3-4 min. Smag til med salt, peber og evt. mere karry.

Servering
Anret ris og torskefisk i kokos-karrysauce i dybe tallerkener, og drys med peanuts. Nyd gulerodssalat og snackgrønt ved siden af.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-