Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Torskefisk i kokossauce med broccoliskud, gulerødder, citrongræs og ris

Torskefisk i kokossauce med broccoliskud, gulerødder, citrongræs og ris

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune basmatiris
  • 2 poser gulerødder (skuret og i skrå skiver)
  • 1 bundt broccoliskud
  • 2 fed hvidløg (most eller presset)
  • 1 stængel citrongræs (skåret fint – se køkkennote)
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • ½-1 chili (i tynde ringe)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • fiskesauce

Sådan gør du

Køkkennoter: Citrongræs er hårdt og ikke sådan lige til at tygge, men det giver en ufatteligt god smag. Det blødeste sted på citrongræs er den inderste, lyse del. Derfor skal du pille de yderste blade af og snitte den nederste, lyse del af stilken helt fint. Du skal bruge halvdelen af den lyse, nederste del i retten og komme resten ovenpå retten til servering. Gem resten af citrongræsset til en juice, eller smid det i en sauce eller suppe som smagsgiver. Citrongræs kan også fryses ned.

Jeg synes, det er nemmest at dampe gulerødderne og broccoliskuddene først, men det kan selvklart også bare gøres direkte i saucen.

1. Sæt vand over til ris og grønt, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 1 liter kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min., og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør grøntsager, citrongræs og chili som angivet i ingredienslisten. Kom halvdelen af citrongræsset i en skål til servering (se køkkennote).

4. Kom gulerødder og broccoliskud i en gryde med lidt kogende, saltet vand, og damp grøntsagerne under låg i 2-3 min. Afdryp dem godt.

5. Opvarm imens en stor pande med låg eller en gryde, tilsæt olie, og sautér hvidløget og resten af citrongræsset i 1-3 min. – det skal ikke tage farve.

6. Kom kokosmælken på panden, og kog op. Krydr saucen med salt eller fiskesauce, og vend de dampede gulerødder og broccoliskud i.

7. Læg forsigtigt fisken i saucen. Læg låg på, og damp fisken i 3-5 min., til den er akkurat gennemtilberedt.

Servering
Anret risene i store, dybe tallerkener. Top med dampet fisk, broccoliskud, gulerødder og kokossauce, og drys med citrongræs og chiliringe.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-