Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×

Kære kunde.

Husk at vi pt. har deadline fredag kl. 23 for leveringer til søndag, mandag og tirsdag. Se alle bestillingsdeadlines.

Har du nogle spørgsmål, så kontakt Samtalerne på hej@aarstiderne.com eller tlf. 70 26 00 66.

Vi tager naturligvis ekstra forholdsregler ift. at forebygge spredning af COVID-19.

Mange kærlige hilsner fra alle os i Aarstiderne

Tortellini med seitan og spinat, stegte radiser og spidskålssalat

Tortellini med seitan og spinat, stegte radiser og spidskålssalat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose solsikkekerner
  • 1 bundter radiser (halveret på langs, med top)
  • 1 løg (halveret og i skiver)
  • 2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 squash (i små tern)
  • 1 bæger fløde
  • 1 pakke tortellini m. seitan og spinat
  • 1 bæger slawmix (spidskål og fermenteret gulerod)
  • ½ pose gulerødder (revet groft)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Seitan, som er fremstillet af hvedegluten (hvedeprotein), er et fremragende, proteinrigt alternativ til fx tofu. Det var oprindeligt buddhistiske munke, der opfandt seitan for mange århundreder siden. Det har en skøn, sej konsistens og en fin smag, der passer godt ind i dagens tortellini.

1. Sæt vand over til tortellini, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

3. Rist solsikkekernerne på en tør pande, til de er gyldne, og kom dem i en skål.

4. Varm panden op igen, tilsæt olie og steg radiserne ved høj varme, til toppene har taget lidt farve, 1-2 min.

5. Kom løg, hvidløg og squash ved, og steg videre 1-2 min., til squashen er klar i farven. 

6. Tilsæt fløde og ½-1 dl vand, og kog op. Lad panden simre, til grøntsagerne er sprødmøre, og fløden er kogt tyk, 2-3 min. Smag til med salt og godt med sort peber.

7. Kom imens tortellinien i en gryde med spilkogende, letsaltet vand, og kog den al dente, ca. 3 min. Afdryp pastaen.

8. Vend slawmixen med de revne gulerødder, og smag til med salt og et par dryp eddike.

Servering
Fordel tortellini i dybe tallerkener, top med grøntsager i flødesauce, og drys med solsikkekerner. Servér spidskålssalaten til.


Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-