Søde kartofler med stegt kylling, grønkål, hvidløgsyoghurt og tomatsalat
Opskrift
Ingredienser
-
Alle pæretomaterne
-
1 rød snackpeber
-
½-1 chili
-
1 lime
-
⅓ bæger yoghurt naturel 0,5 % (50 ml)
-
1 pakke kyllingeoverlår u/ben
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx æbleeddike)
Sådan gør du
Køkkennote: Steg evt. halvdelen af grønkålen sammen med kyllingen de sidste par minutter af kyllingens stegetid, til kålen lige falder sammen.
HUSK
Til i morgen: Kom ½ pose sorte bønner (50 g) i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til i morgen.
Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 °C. Skur den søde kartoffel, og skyl resten af grøntsagerne.
Bagte kartofler og tomatsalat
1. Tør den søde kartoffel, og skær den i både. Kom dem i et ovnfast fad med bagepapir, og bag dem møre, ca. 30 min.
2. Skær tomaterne og peberfrugten i små tern, og snit chilien fint. Halvér limefrugten.
3. Vend tomat- og peberfrugttern med hakket chili efter smag, og smag til med saften af ½ lime, salt, peber og evt. et par dråber eddike.
Kylling, grønkål og hvidløgsyoghurt
4. Skær kyllingekødet i strimler. Varm 1 tsk. olivenolie på en (slip let-)pande, og steg kødet ved god varme i 6-8 min., til det er gennemstegt. Krydr med salt og peber.
5. Pluk imens grønkålen fra den grove stilk, hak bladene fint, og kom det i en skål. Pil og pres hvidløget.
6. Rør yoghurten med hvidløg efter smag, og smag derefter til med saften af ½ lime, salt og peber.
Servering
Anret de bagte kartofler på en tallerken sammen med hakket grønkål. Dryp hvidløgsyoghurt over, og top med stegt kylling og tomatsalat.