Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kød fra Pyrenæernes højland

Højt oppe i Pyrenæerne, nordvest for Barcelona i Catalonien, græsser Marc og Jaumes 7000 køer og 5000 får.

Højt oppe i Pyrenæerne, nordvest for Barcelona i Catalonien, græsser Marc og Jaumes 7000 køer og 5000 får.

Dyrene lever dybt inde i bjergene. Her græsser de midt i den uberørte natur, hvor det kan være umuligt, at nå dem i bil. Derfor kan Marc og Jaume og deres hjælpere kun nå dyrene til fods, eller på hesteryg som Marcs farfar gør.

Marc og Jaume er barndomsvenner, og begge fra familier som nu i tre generationer har opdrættet køer og får. Sammen startede de Ecológica de los Pirineus tilbage i 2004. Idéen bag, at starte deres eget, var, at de derved kan stå for hele processen selv, fra dyrenes fødsel til det endelige salg. Når de selv kan styre alle dele af produktionen, sikrer de, de bedste forhold i dyrenes trivsel og kødets kvalitet.

Marc indrømmer selv, at det selvfølgelig er hårdt at opdrætte dyr i disse naturomgivelser, men det, at dyrene græsser på helt uberørte landskaber i den altid friske luft, gør at deres kød er helt specielt og særlig velsmagende.

Måske derfor har Ecológica de los Pirineus vundet stor anerkendelse og flere priser for deres høje kvalitet. Blandt andet den prestigefyldte spanske pris for bedste nationale, økologiske produkt ”Mejor Empresa Alimentaria Espanola Ecologica”.

-