Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bagt aubergine med oksekød, ovnkartofler og hvidløgsdressing

3 personer

Ingredienser

  • 2 auberginer
  • 1 pose kartofler
  • 3 tomater
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 rulle oksefars med grøntsager
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 bundt bredbladet persille

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 210 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Bagt aubergine, tomat og kartofler
  1. Flæk aubergine fra stilk til bund, og rids et rudemønster ⅓ ned i kødet. Læg de halve auberginer på en bageplade med bagepapir eller i et ovnfast fad, og pensl dem let med olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.]. Bag auberginerne i ovnen i ca. 25 min., til de er lysebrune.

  1. Halvér kartofler, og kom dem i et ovnfast fad. Dryp med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og vend det rundt. Bag kartoflerne i ovnen i 20 min., til de er gyldne og møre. Krydr med lidt salt inden servering.

  1. Skær tomat i skiver. Læg dem oven på auberginerne, når de har bagt 25 min., og krydr med lidt salt. Bag dem i yderligere 5 min.

Stegt oksekød og peberfrugt
  1. Skær imens peberfrugt i små tern. Varm en pande op, tilsæt olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og steg peberfrugt i ca. 3 min. Tilsæt kød, og steg det med i 3 min. Krydr med salt og peber.

Hvidløgsdressing og persille
  1. Pil hvidløg, pres eller riv det fint, og rør det sammen med yoghurt i en skål. Smag til med salt og peber.

  1. Pluk og hak persille groft.

Servering

Anret aubergine med tomat på tallerkener. Top med stegt oksekød, og drys med persille. Anret kartofler ved siden af, og dryp hvidløgsdressing over både kartofler og aubergine.

-