Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Billeslunds grønsagsmark i brød

Billeslunds grønsagsmark i brød

Opskrift

Ingredienser

  • 4 spsk olivenolie
  • 200 g rugmel
  • 2 spsk salt
  • 600 g hvedemel
  • 6 dl vand
  • 2 spsk Honning
  • salt og peber
  • 600 g grønsager, f.eks. gulerod, pastinak, rødbede og rødløg
  • 25 g gær

Sådan gør du

Rør gæren ud i lunken vand i en stor skål med salt og honning. Hæld de to slags mel i skålen lidt ad gangen og rør det rigtig godt sammen i ca. 5 minutter. Kom dejen i en bradepande med bagepapir, som er smurt med olivenolie. Hæld 4 spsk olivenolie hen over dejen og pres olien ned i dejen med fingerspidserne. Drys med salt og peber. Dæk bradepanden til med køkkenfilm og sæt dejen på køl i mindst 8 timer. Lad den koldhæve til dobbelt størrelse. Tag dejen ud. Hvis den ikke er hævet til dobbelt størrelse, så lad den hæve lidt i stuetemperatur. Skræl og rens grøntsagerne og skær dem i passende stykker. Fordel stykkerne på dejen og pres dem forsigtigt ned i dejen. Bag foccaciabrødet i en forvarmet ovn ved 220 grader i ca. 25 minutter. Skru ned for ovnen, hvis brødet begynder at blive for mørkt. Tag brødet ud af bradepanden og lad det køle af på en bagerist. TIP Foccaciaen kan spises til næsten alt, og den vil være skøn til picnic eller til en buffet med mange gæster.
-