Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Børnenes Maddag: Chili con carne med majs, ris og creme fraiche

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • 1 rød palermo-peberfrugt
  • 1 lime
  • 1 pose majs
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 glas tomater med grøntsager
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Køkkentips

I dag er de voksne sendt ud af køkkenet. Hjælp kun, hvor det er nødvendigt, eller hvis du bliver spurgt – ellers er oprydning og opvask efter måltidet dagens opgave for de voksne.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris samt frugt og grønt.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Chili con carne
  1. Varm olie op i en gryde, og steg kødet, til det er brunet, 2-3 min.

  1. Skær imens peberfrugt i tern, og skær lime i både. Kom limebåde i en skål til servering.

  1. Skub kødet lidt til siden i gryden. Tilsæt peberfrugt, majs og lidt buena vista-krydderi, og steg videre i 2-3 min.

  1. Tilsæt vand [1/2p: 1-2 dl | 3/4/5p: 2-3 dl] og tomatsauce, og kog op. Lad det simre, til saucen er kogt sammen, og grøntsagerne er møre, 6-8 min. Smag til med salt og evt. lidt mere buena vista-krydderi inden servering.

Servering

Anret ris og chili con carne i dybe tallerkener. Dryp med limesaft, top med creme fraiche, og servér.

-