Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Burger med krydret pulled pork og stegte søde kartofler

3 personer

Ingredienser

  • 1 pakke pulled pork
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 bæger søde kartofler i tern
  • 1 pakke burgerboller med kartofler
  • 1 rød hjertesalat
  • Halvdelen af pæretomaterne
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • Olie (fx olivenolie)
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Det kan variere med væden i vores pakker med pulled pork. Er der meget væde, er det bedst at lade lidt blive i gryden ved servering. Ofte kan det meste af væsken dog vendes sammen med kødet, når det trækkes fra hinanden – på den måde bliver det også dejlig saftigt og smagfuldt.

Inden du går igang

Find en brødrister frem til burgerbollerne, eller tænd ovnen på 200 °C. Skyl al grønt.

Pulled pork
  1. Kom pulled pork samt lagen fra pakken i en gryde, og varm det langsomt op under låg, til kødet er gennemvarmt, 7-8 min.

  1. Træk kødet fra hinanden med to gafler, og smag til med buena vista-krydderi og evt. lidt salt lige inden spisetid.

Søde kartofler
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg de søde kartofler fra bægeret, til de er gyldne og møre, 6-7 min. Krydr med salt og sort peber.

Burgerboller og tilbehør
  1. Varm imens burgerbollerne på brødristeren, 3-4 min., til de er gennemvarme. Alternativt kan du varme dem 5-6 min. i ovnen.

  1. Del salaten i blade, skær tomaterne i skiver, og anret begge på et lille fad.

  1. Smag creme fraichen til med buena vista-krydderi og lidt salt.

Servering

Flæk burgerbollerne, og fyld dem med tomatskiver, salat, creme fraiche-dressing og pulled pork. Servér søde katofler til ved siden af.

-