Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Farsbrød med rødbeder, æble og kålsalat

Farsbrød med rødbeder, æble og kålsalat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pakke hakket okse/flæsk
  • ½ chili
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 æg
  • 2/3 bundt timian
  • ½ pakke bacon
  • 1/4 hvidkål
  • 1-2 clementiner
  • 1 æble (Holsteiner Cox)
  • 2-3 skalotteløg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • smør

Sådan gør du

Tænd ovnen på 180 grader.

Farsbrød
Rør kødet med finthakket chili, løg og hvidløg, æg, timianblade og små tern af bacon. Krydr med salt og peber. Form et "brød" i et ovnfast fad, smurt med en smule smør eller beklædt med bagepapir. Bag i ovnen i ca. 40 min.

Rødbeder
Skræl rødbederne og skær dem i kvarte. Vend dem i olie, salt og peber og kom dem i fadet til farsbrødet med timiankvistene ved siden af.

Kålsalat
Snit kålen fint og drys lidt salt og revet clementinskal over. Pres saften fra den ene clementin og skær den anden clementin i både. Bland begge dele i kålen. Tilsæt til sidst tynde skiver af æble og skalotteløg samt lidt god olivenolie. Krydr med friskkværnet sort peber.

Servering
Tag rødbederne fra fadet og tilsæt lidt olivenolie, salt og peber. Skær farsbrødet i tykke skiver og servér med det samme med kålsalat og dampende varme rødbeder.

-