Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskeburger med rejer, avocadocreme og ovnfritter

1 personer

Ingredienser

  • Alle alouette-kartoflerne
  • ½ madagurk
  • 1 tomat
  • 1 romaine-salat
  • 1 avocado
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 rulle fiskefars med rejer
  • 1 burgerbolle med kartoffel

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Køkkentips

Vores fiskefars er fuld af gode grøntsager, og virker derfor en smule anderledes end ren fiskefars, når den steges. Mens burgeren er på panden, vil den føles blød, som om den er understegt, men når den har ligget på en tallerken og kølet af i 1-2 min., bliver den fast – helt som klassiske fiskefrikadeller. Hold dig til den angivne stegetid, så skal det nok gå godt.

Alouette-kartoflerne er mellemstore og ovale med en gul kødfarve under deres røde skræl. De er fine og rene i smagen og kan smagsmæssigt sammenlignes med aspargeskartoflen.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Ovnfritter
  1. Skær kartofler i tynde, ensartede både. Vend dem med lidt olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, 25-30 min.

Klargøring af grønt og avocadocreme
  1. Skær agurk og tomat i skiver, og del salat i blade.

  1. Fjern skræl og sten fra avocadoen, og mos avocadokødet med en gaffel. Rør det sammen med yoghurten i en skål, og krydr med salt.

Fiskeburger med rejer
  1. Form farsen til en flad burgerbøf. Varm olie op på en pande, og steg fiskeburger i 3-4 min. på hver side, til den er gylden og gennemstegt (se køkkentip).

  1. Varm imens burgerbollen i ovnen i 3-5 min.

Servering

Flæk burgerbollen, og smør den med avocadocreme. Fyld med salat, tomat, agurk og fiskeburger, og spis ovnfritter til.

-