Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Filet af gris med stegt peberfrugt og agurkesalat med ramsløg

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 agurk
  • ½ bundt ramsløg
  • 1 lime
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 pakke svinefilet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris samt frugt og grønt.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra. Gem halvdelen af de kogte ris i en lufttæt beholder på køl til dag 2.

Agurkesalat med ramsløg
  1. Flæk agurk, og skær i skiver. Snit ramsløg mellemfint. Halvér limefrugt, og pres limesaft.

  1. Rør limesaften med olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] i en skål, og vend agurk og ramsløg i dressingen. Smag til med salt og peber.

Peberfrugt og filet af gris
  1. Skær peberfrugt i store tern. Varm olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] op på en pande, og steg peberfrugttern i 3-4 min., til de er sprødmøre. Krydr med salt, og hold dem lune i en skål.

  1. Varm en pande op med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] , og brun kødet på alle sider, ca. 8 min. i alt, til det er smukt lysebrunt hele vejen rundt. Krydr kødet med salt og peber, skru ned til lavt blus, og lad kødet simre i endnu 8 min. under låg.

  1. Læg kødet på et skærebræt, og lad det trække i ca. 3 min. Skær kødet i tynde skiver lige inden spisetid.

Servering

Anret resten af risene på tallerkener, og top med stegt peberfrugt. Servér med filet af gris og agurkesalat med ramsløg.

-