Fiskefileter og fyldig salat med sprødt grønt og citron
Ingredienser
- 1 pose bulgur
- 2 romaine-salater
- 1½ agurk
- 4 palermo-peberfrugter
- 2 fed hvidløg
- 1 grøn citron
- 2 bundter kruspersille
- 1 brev bali-krydderiblanding
- 1 pakke fladfiskefileter
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Smør
- Mel
Håndfuld 1+2: Salat, agurk, peberfrugt
Håndfuld 3: Fladfiskefileter
Håndfuld 4: Bulgur, mel
Fedt: Olivenolie, smør
Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, citron, persille, bali-krydderi
Sæt vand over til bulgur. Skyl bulgur, frugt og grønt.
Kom bulguren i en gryde, overhæld med 4½ dl kogende, saltet vand, og kog den under låg i 7 min. Lad den trække under låg i et par minutter.
Del salaterne i grove både, og anret dem på et fad. Skær agurk og peberfrugter i tern. Pil hvidløget, og hak det fint. Riv citronskallen, og hak persillen.
Vend bulguren med peberfrugt, hvidløg, bali-krydderi, persille, citronskal, citronsaft og 3 spsk. olivenolie.
Fordel bulgur med grønt hen over salaten, og top med agurketern.
Tjek fiskefileterne for evt. store ben. Krydr fisken med salt og peber, og vend den i mel.
Varm 2 spsk. olie og 2 spsk. smør op på en pande, og steg fiskefileterne i 1-2 min. på hver side, til de er gyldne og gennemstegte.
Servér fiskefileter med fyldig salat med sprødt grønt og citron.