Andelår med ovnkartofler, mayo og kålsalat
4 personer
Ingredienser
- Alle alouette-kartoflerne
- 4 pakker andelår sous vide
- ½ spidskål
- ½ pose gulerødder
- 2 æbler
- 1 pose mayonnaise
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
- Sukker
Inden du går igang
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.
Ovnkartofler og andelår
Skær kartofler i tynde, ensartede både. Vend dem med lidt olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, 25-30 min.
Kom andelår i et ildfast fad, og steg dem i ovnen i 10-15 min.
Kålsalat
Snit spidskål fint, og riv gulerødder groft – skær evt. nogle i stave til snackgrønt. Skær æble i tynde skiver.
Vend spidskål, revet gulerod og æble sammen i en skål, og smag til med lidt eddike, 1-2 tsk. sukker og lidt salt.
Servering
Anret andelår og ovnkartofler på tallerkener, og servér kålsalat, mayonnaise og evt. snackgulerødder til ved siden af.