Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller med rejer og fyldig salat med sprøde croutoner

4 personer

Ingredienser

  • 1 baguette
  • 1 batavia-salat
  • ½ pose gulerødder
  • 2 pærer
  • 2 rødløg
  • 1 lime
  • 8 spsk. yoghurt naturel
  • 1 rulle fiskefars med rejer

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Salat, gulerødder, rødløg, pære

Håndfuld 3: Fiskefars

Håndfuld 4: Baguette

Fedt: Olivenolie, smør

Mælkeprodukt: Yoghurt naturel

Smagsgivere: Salt, peber, lime

Inden du går igang

Skyl frugt og grønt.

Sprøde croutoner
  1. Skær brødet i grove tern, og vend det med olivenolie [1p: 1 spsk. | 2p: 2 spsk. | 3/4p: 3 spsk.] i en skål. Varm en pande op, og steg croutonerne gyldne og sprøde ved jævn varme, 5-6 min.

Salat med sprøde croutoner
  1. Del salat i grove stykker, og kom dem på et fad. Skræl gulerødder, og skær dem i tynde flager med en tyndskræller. Skær pære og rødløg i tynde både.

  1. Rør yoghurt med salt, peber og lidt limesaft. Vend gulerødder og halvdelen af rødløget med yoghurtdressingen, og fordel det henover salaten. Top med pære og croutoner, og dryp med limesaft.

Fiskefrikadeller med rejer
  1. Varm en pande op, og tilsæt olivenolie [1p: 1 spsk. | 2/3p: 2 spsk. | 4p: 3 spsk.] og smør [1p: ½-1 spsk. | 2p: 1 spsk. | 3/4p: 2 spsk.]

  1. Tryk fiskedeller ud af rullen med fiskefars direkte ned på panden. Steg dem i 3-4 min. på hver side, til de er gennemstegte. Kom resten af rødløget på panden de sidste 3-4 min.

Servering

Servér fiskefrikadeller med stegte rødløg, og spis fyldig salat med sprøde croutoner til.

-