Fladbrød med fyld af krydrede kikærter, sprødt grønt og tomatrelish
Ingredienser
- 1 agurk
- 2 røde palermo-peberfrugter
- 2 bundter bredbladet persille
- 1 rødløg
- 3-4 fed hvidløg
- 2 breve bombay-krydderiblanding
- 1 pose kogte kikærter
- 3 fladbrød
- 1 bæger snittet rødkål
- 1 brev tomatrelish
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Kom bønnerne i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 3.
Skyl alt grønt.
Skær agurk og peberfrugt i små tern. Pluk og hak persille groft. Kom i skåle til servering.
Pil og halvér rødløg, og skær det i smalle strimler. Pil hvidløg, og pres eller hak det fint.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg løg og kikærter i 3-4 min., til løgene er bløde. Tilsæt hvidløg, salt og bombay-krydderi, og steg videre i yderligere 2-3 min. Smag til med fx mere salt og/eller bombay-krydderi.
Lun imens fladbrødene på en brødrister eller en tør pande, 1 min. per side. Hold dem lune i et viskestykke.
Fyld de lune fladbrød med snittet rødkål, agurk, persille, peberfrugt og krydrede kikærter. Dryp med tomatrelish, rul sammen, og spis evt. med fingrene.