Fladbrød med hummus, krydret kylling og creme fraiche-dressing
4 personer
Ingredienser
- 1 rulle hummus
- 1 bæger creme fraiche
- 2 bakker cherry-blommetomater
- 2 madagurker
- 1 bæger snittet rødkål
- 1 bæger gulerødder i strimler
- 1 pakke kyllingetern
- 1 brev istanbul-krydderiblanding
- 4 fladbrød
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang
Skyl alt grønt.
Grøntsager, hummus og dressing
Kom hummus og creme fraiche i hver sin skål. Rør hummus med lidt olivenolie. Krydr creme fraiche med salt og peber.
Skær tomater i halve. Skræl evt. madagurk, og skær den i tern. Marinér rødkål med salt, olivenolie og lidt eddike. Kom gulerødder i en lille skål.
Krydret kylling
Varm en pande op, tilsæt olivenolie, og steg kyllingetern i 6-7 min. Krydr med salt og istanbul-krydderi, og steg yderligere i ca. 1 min.
Fladbrød
Lun fladbrød på en brødrister eller på en tør pande, 1 min. pr. side. Hold dem lune i et rent viskestykke.
Servering
Smør fladbrød med hummus, og fyld dem med krydret kylling, sprødt grønt og creme fraiche-dressing.