Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fyldig sandwich med stegt squash, hummus og stegte søde kartofler

4 personer

Ingredienser

  • 1 rulle hummus
  • 2 baguetter
  • 1 bæger søde kartofler i tern
  • 2 squash
  • ½-1 brev istanbul-krydderiblanding
  • ½ pose gulerødder
  • 2 bundter rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Evt. sort peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft til baguette. Skyl alt grønt.

Hummus
  1. Rør hummus med ½-1 dl olivenolie og evt. lidt vand, til den har en lind og cremet konsistens. Smag evt. til med salt og sort peber.

Baguette
  1. Dup brødet med lidt vand, og bag det i ovnen i 8-10 min.

Stegte søde kartofler
  1. Varm en pande op med lidt olivenolie, og steg søde kartofler gyldne og møre, 7-8 min. Krydr med salt.

Grøntsager
  1. Skær squash i skiver på tværs. Varm lidt olie op på en pande, og steg squash ved høj varme i 1-2 min. på hver side. Krydr med salt og istanbul-krydderi.

  1. Riv gulerødder groft. Marinér rucolaen i en skål med lidt olivenolie og lidt eddike.

Servering

Del hver baguette på midten, og flæk dem på langs. Smør med et godt lag hummus, og fyld med rucola, stegt squash og revet gulerod. Spis stegte søde kartofler til.

-