Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fyldt squash med hytteost, salat og bønner med peberfrugt

1 personer

Ingredienser

  • 1 squash
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 fed hvidløg
  • Resten af calçot-løget
  • ½ bundt bredbladet persille
  • ½ bæger hytteost
  • Halvdelen af de kogte sorte bønner
  • 1 hjertesalat
  • 1 tomat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen til 220 °C varmluft. Skyl alt grønt.

Fyldt squash
  1. Flæk squashen på langs, og skrab det bløde kerne-indre ud med en teske. Halvér peberfrugt på langs, fra stilk til bund. Læg squash og peberfrugt med den runde side nedad i et ovnfast fad.

  1. Hak det indre fra squashen. Pil hvidløg, og hak det fint. Snit calçot-løg fint. Pluk persille, og hak den.

  1. Varm en gryde op med olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk.], og sautér løg, hvidløg, og squashfyld i 2-3 min. Tag gryden fra blusset, og kom i en skål. Vend hytteost og persille med det stegte fyld, og smag til med salt og peber.

  1. Kom fyldet i de udhulede squash, og bag squash og peberfrugt møre i ovnen ca. 25 min.

Bønner med peberfrugt
  1. Kom halvdelen af de sorte bønner i en gryde med lidt vand, og kog det op – gem resten af bønnerne på køl, og nyd dem til et andet måltid. Kog bønnerne i 1-2 min., til de er gennemvarme. Hæld vandet fra.

  1. Læg den bagte peberfrugt på et skærebræt, lad den køle af i et par minutter, og skær dem i små tern. Vend peberfrugterne forsigtigt sammen med de afdryppede sorte bønner, og smag til med salt og peber.

Salat
  1. Snit salaten, og skær tomater i tern. Vend salat og tomat med olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk.] og 1-2 spsk. eddike i en salatskål. Smag til med salt og peber.

Servering

Anret fyldt squash med salat og bønner med peberfrugt.

-