Græskarsuppe med rugbrødscroutoner

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
½ chili
-
1 kg bagekartofler
-
olivenolie
-
500 g pastinakker
-
Havsalt og sort peber
-
1 concerto græskar
-
4 æg
-
2 porrer
-
Evt. grøntsagsbouillon
-
4 skiver rugbrød
-
½ bundt basilikum
Sådan gør du
Den Grønne Kasse 4 pers/3 dage
Uge 4912 - Dag 3
Græskarsuppe
Skræl bagekartofler, pastinakker og skær græskarret.
Kasser kerner fra græskaret og skær kartofler, rødder og græskar i tern.
Varm lidt olie op i en stor tykbundet gryde og sauter rødder og græskar 4-5 minutter. Dæk med vand og evt. bouillon og kog sagte 10 minutter. Tilsæt porrer i skiver og kog til alt er mørt, ca. 20 minutter.
Pocherede æg
Kog ½ l vand op og kom 2-3 spsk. eddike i vandet.
Slå et æg ud i en kop, krydr med salt og peber.
Rør i det næsten kogende vand med en grydeske, så der opstår en hvirvl og hæld forsigtigt ægget ned midt i hvirvlen. Lad det samle sig og pocher ægget i ca. 4 minutter. Tag det op af vandet med en hulske og kom dem i en skål med lunkent vand. Fortsæt med resten af æggene.
Suppe
Blend grøntsager og kogevandet til en glat suppe. Smag til med salt, lidt eddike og finthakket chili.
Rist 4 skiver rugbrød på brødristeren eller i smør på en pande. Dup de pocherede æg på køkkenrulle og placer dem på det ristede rugbrød.
Servering
Server den rygende varme græskarsuppe, toppet med basilikum dertil ristet rugbrød og pocherede æg.
Tip: Du kan også koge æggene smilende.
UGENS TIP FRA SØREN
God kogelyst
Søren Ejlersen og Sanne Venlov
Tjek at du selv har: Eddike, olivenolie, bouillon, havsalt, sort peber