Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grillede kyllingepølser med kartoffelsalat, tomater og persille

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye kartofler
  • 1 broccoli
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 bakke cherrytomater på gren
  • ½ bundt forårsløg
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 pakke kyllingepølser med fennikel
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Sukker
Køkkentips

Du kan spise sennep og ketchup til pølserne. Det tæller som smagsgiver i små mængder i Sense.

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Broccoli, cherrytomater, forårsløg

Håndfuld 3: Kyllingepølser

Håndfuld 4: Kartofler

Fedt: Olivenlie, smør, creme fraiche

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, sukker, hvidløg, persille

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler og broccoli. Skyl grøntsagerne og persillen.

Kartofler og broccoli
  1. Kog kartoflerne 8-10 min. i saltet vand. Tag dem af varmen, og lad dem trække i kogevandet i ca. 5 min.

  1. Del broccolien i små buketter – skræl stokken, og skær den i tern. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver.

  1. Damp broccolien 3-4 min. i saltet vand.

  1. Smelt 25 g smør i en lille gryde sammen med skiver af hvidløg, og lad det varme kort. Hæld vandet fra broccolien, og vend den med hvidløgssmørret.

Grøntsager og stegte kyllingepølser
  1. Skær cherrytomaterne i halve. Snit forårsløget fint. Pluk persillen, og hak den.

  1. Varm en pande op, tilsæt ½-1 spsk. olivenolie, og steg pølserne i 6-8 min., til de er gyldne og gennemvarme.

Kartoffelsalat
  1. Rør creme fraichen med persille, et par dråber eddike, et nip sukker og lidt salt.

  1. Tag halvdelen af kartoflerne fra, og gem dem på køl i en lufttæt beholder til dag 4.

  1. Vend resten af kartoflerne med creme fraiche-dressingen. Anret på et fad, og top med cherrytomater og forårsløg.

Servering

Anret stegte pølser med broccoli, og spis kartoffelsalat med cremet dressing, cherrytomater og forårsløg til.

-