Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hakkebøf med hvidløgsstegte kartofler, persille og grillet grønt

1 personer

Ingredienser

  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 palermo-peberfrugt
  • 1 portion kogte kartofler
  • 1 babosa-løg
  • 1 burgerbøf
  • ½-1 bundt kruspersille
  • ½ bæger yoghurt naturel 2 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Hvis du har mere BBQ-krydderi tilbage, kan du krydre bøfferne med det

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Peberfrugt, løg

Håndfuld 3: Burgerbøf

Håndfuld 4: Kartofler

Fedt: Olivenolie

Mælkeprodukt: Yoghurt naturel

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, persille

Inden du går igang

Tag kartoflerne ud af køleskabet. Skyl grøntsagerne og persillen.

Grillet grønt
  1. Pil hvidløget, og hak det fint. Skær peberfrugten i grove stykker.

  1. Vend peberfrugten med ½ spsk. olivenolie og halvdelen af hvidløget.

  1. Varm en grillpande eller almindelig pande op, og grill peberfrugten mør, 4-6 min. i alt.

Hvidløgsstegte kartofler og hakkebøf
  1. Skær kartoflerne i kvarte. Varm en pande op, tilsæt 1-2 spsk. olivenolie, og steg dem let gyldne, 4-5 min.

  1. Tilsæt resten af hvidløget, og steg fortsat 2 min. Krydr med salt og peber. Tag kartoflerne af panden, og tør panden af.

  1. Pil løget, og skær det i tynde både.

  1. Opvarm panden igen, tilsæt 1 spsk. olivenolie, og steg bøffen i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber. Steg løgene med de sidste 2-3 min.

Persilledressing
  1. Pluk og hak imens persillen. Rør 2 spsk. yoghurt med salt, peber, lidt eddike og persille.

  1. Vend grillet peberfrugt med stegte løg. Krydr med salt og peber.

Servering

Nyd hakkebøf toppet med grillet grønt og en stor skefuld persilledressing. Spis hvidløgsstegte kartofler til.

-