Julemedister med æble, hjemmelavet rødkål og kartofler
Ingredienser
- 1 rødkål
- 1 pakke medister
- 1 roséløg
- 1 bundt timian
- Alle alouette-kartoflerne
- ½-1 æble
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Sukker
- Smør
Opskriften i dag giver en stor portion rødkål. Du kan med fordel bruge hele kålen, som angivet i opskriften, og gemme halvdelen på køl (fx til din frokost i morgen).
Håndfuld 1+2: Rødkål, løg, æble
Håndfuld 3: Medister
Håndfuld 4: Kartofler
Fedt: Olivenolie, smør
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, sukker, timian
Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Snit rødkålen i strimler.
Varm en gryde op, tilsæt ½ spsk. olie, og steg rødkålen let mør ved lav varme, 3-4 min. Tilsæt ½ dl vand, 1 dl eddike og ½ dl sukker, og lad kålen simre under låg i ca. 20 min., til den er mør. Smag til med salt og peber og evt. mere sukker og eddike, hvis behov.
Varm imens en pande op, tilsæt 1 spsk. olie og en lille klat smør, og steg medisteren ved middel varme i ca. 20 min. i alt, til den er gylden og gennemstegt.
Pil løget, og skær det i både. Steg løg og timian sammen med medisteren i de sidste 5 min. af stegetiden.
Kog kartoflerne møre i letsaltet vand, 14-16 min.
Skær æblet i små tern.
Kom halvdelen af kartoflerne i en lufttæt beholder, og opbevar dem på køl til i morgen.
Nyd julemedister toppet med æbletern, og spis hjemmelavet rødkål og kartofler til – gerne med en lille klat smør til kartoflerne.