Kikærter i spinatkorma-karry med quinoa og yoghurtsalat
Ingredienser
- 1 pose dansk quinoa
- 1 bundt bladspinat
- 1-2 fed frisk hvidløg
- ½ bundt forårsløg
- 1 pose kogte kikærter
- 1 brev korma-karrypasta
- 1 bæger skåret grønt (peberfrugt/bladselleri/agurk)
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
Tjek at du selv har
- Salt
- Peber
Kom de sorte bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 2.
Sæt vand over til quinoa og spinatsauce. Skyl al grønt.
Kog quinoaen under låg i 2 dl letsaltet vand i 10 min. – fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad quinoaen trække under låg i 5 min., og afdryp evt.
Kom spinaten i en gryde med ca. 2 dl kogende vand, og kog den helt mør med låget på skrå, ca. 10 min.
Pil imens hvidløget, og riv det fint, eller pres det. Snit forårsløgene i ½ cm tykke stykker.
Blend spinat og kogevand, gerne direkte i gryden med en stavblender, til en glat, ensartet konsistens.
Vend kikærter, hvidløg, forårsløg og korma-karrypasta i spinatsaucen, og lad retten simre i 2 min.
Spæd evt. saucen til med lidt kogende vand, hvis den ser tyk ud. Smag til med salt og peber.
Vend de skårne grøntsager med yoghurten, og smag til med salt og peber.
Anret quinoaen i dybe tallerkener eller skåle, og top med kikærter i spinat-kormasauce. Nyd yoghurtsalaten til.