Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kødboller i tomat med grønne linser og gulerodssalat

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvid quinoa
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 rulle oksefars med grøntsager
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)
  • 1 bundt grønkål
  • ½ pose gulerødder

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til grønne linser, og skyl linser samt grønkål og gulerødder.

Quinoa
  1. Skyl quinoaen. Kom quinoaen i en gryde, overhæld med kogende vand [2p: 3 dl | 3p: 4 dl | 4p 6 dl]:, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min. Afdryp evt.

Kødboller i tomat
  1. Hak hvidløget fint, eller pres det. Rør farsen sammen med hvidløget i en skål, og form farsen til små kødboller.

  1. Varm en pande op med olie [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk. | 3/4p: 1 spsk.], og steg kødboller ved middel varme i 4-5 min. Ryst panden undervejs, så kødbollerne bliver stegt på alle sider.

  1. Kom indholdet fra bægeret med skåret grønt på panden med kødboller, og kog det sammen ved middel varme i ca. 5 min. Spæd til med lidt vand, hvis det ser tørt ud – tomaterne skal koge let ud som sauce. Krydr med salt og peber.

Gulerodssalat med grønkål
  1. Rib grønkålen, og hak den mellemfint. Kom kålen i en skål, drys med lidt salt, og knug kålen i 1-2 min., til den mørner lidt.

  1. Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i papirtynde skiver. Vend dem med kålen, olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 1 spsk.] og eddike [1/2p: 2-3 tsk. | 3/4p: 1-2 spsk.]. Krydr med peber og evt. mere salt.

Servering

Anret quinoa på tallerkener, og top med kødboller i tomat. Servér gulerodssalat med grønkål til.

-