Søg
Menu
Fav.
Favoritter

One sheet pan med kødboller, bagte kartofler, palmekål og citron-yoghurt

5 personer

Ingredienser

  • 2 poser kartofler
  • 2 løg
  • 2 bundter palmekål
  • 2-3 fed hvidløg
  • 2 pakker kødboller af gris
  • 1 citron
  • 2 bægre yoghurt naturel 3,5 %
  • 5 tomater
  • 1 pose valnødder

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 225 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.

Bagte kartofler
  1. Skrub og halvér kartofler, og kom dem på en bageplade med bagepapir. Vend kartofler med olivenolie, krydr med salt, og bag dem møre og gyldne i ovnen i ca. 25-30 min.

One sheet pan med kødboller og palmekål
  1. Skær imens løg i tynde både. Snit palmekål groft. Hak hvidløg fint.

  1. Vend palmekål med løg, olivenolie, salt, peber og det meste af hvidløget (gem lidt hvidløg til yoghurt).

  1. Når kartoflerne har bagt i ca. 10 min.: Skru ned til 200 °C. Skub kartoflerne lidt til side, så de kun fylder halvdelen af bagepladen. Placér palmekål på den anden halvdel. Kom kødboller oven på palmekålen.

  1. Bag kødboller og grønt i ovnen, 18-20 min., til de er gennemstegte. Krydr med salt og peber.

Citron-yoghurt og topping
  1. Riv skal af citronen, og halvér den. Rør yoghurt med lidt citronsaft, resten af hvidløget, lidt olivenolie, salt og peber.

  1. Skær tomat i små tern. Hak valnødder groft. Vend tomater med revet citronskal, lidt citronsaft, olivenolie, salt, peber og valnødder i en skål.

Servering

Anret tallerkener med bagte kartofler, kødboller og palmekål. Tegn striber af citron-yoghurt over retten, og top med tomat og valnødder.

-