Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Krydrede indiske pakoras med løg, søde kartofler og bønnesalat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kikærtemel
  • ½-1 brev bombay-krydderiblanding
  • 2 søde kartofler
  • 1 løg
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 pose grønne bønner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Hvedemel
Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Pakoras (del 1)
  1. Rør en dej af kikærtemel, hvedemel [2p: 1½ dl | 3/4p: 3 dl], lidt bombay-krydderi, lidt salt og vand [2p: 2 dl | 3/4p: 3-4 dl]. Spæd evt. til med lidt mere vand – dejen skal have konsistens som yoghurt. Lad dejen trække 5-10 min.

Klargøring af grønt
  1. Riv søde kartofler groft, og skær løg i tynde skiver. Pluk persille, snit bladene groft og snit stilkene fint.

Pakoras (del 2)
  1. Vend søde kartofler, persillestilke og løg i pakoras-dejen. Rør godt rundt, så alt er dækket.

  1. Varm en pande op, tilsæt ½-1 dl olie, og lad olien blive godt varm. Sæt store skefulde pakoradej på panden, og steg dem gyldne og gennemtilberedte, 2-3 min. på hver side. Dryp dem evt. af på fedtsugende papir.

Persille-yoghurt
  1. Vend yoghurt med halvdelen af persillen, og smag til med lidt salt.

Bønnesalat
  1. Damp bønner under låg i en gryde med lidt saltet vand i bunden, 2-3 min. Hæld vandet fra.

  1. Vend bønner med resten af persillen, 1-2 tsk. olivenolie, 2-3 tsk. eddike samt lidt salt og peber.

Servering

Anret de sprøde pakoras på tallerkener, og servér persilleyoghurt og bønnesalat til.

-