Lasagne med grillede grønsager, tomat, parmesan og grøn salat

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Den Grønne Kasse
Uge 1111 - dag 3
Tænd ovnen på 200 grader. Sæt en grillpande (eller almindelig pande) over blusset på komfuret.
Kom tomatsaucen i en lille gryde og kog den op.
Pil løg og skær dem i både, Hak bunden af hvidløget.
Skær auberginen og squashen i skiver på 1 cm og peberfrugten i smalle både.
Vend grønsagerne med lidt olivenolie, salt, peber og evt. 2 fed presset hvidløg.
Læg grønsagerne på grillpanden og grill dem et par minutter på hver side, til de er gyldne og med fint mønster.
Skyl tomaterne og skær dem i skiver.
Læg lagvis lidt tomatsauce, lasagneplader, grillede grønsager og tomatskiver i et firkantet ovnfast fad. Krydr mellem lagene med salt og peber samt drys med lidt parmesanost.
Slut af med tomatskiver og parmesan og sæt fadet i den varme ovn. Bag ca. 25 minutter.
Skyl imens salaten, afdryp og del den i 8 både, gennem stokken. Rør en dressing af reven citronskal og presset saft, salt og peber samt evt. lidt sennep. Pisk olivenolie i og smag til. Dryp over salaten og server med den varme lasagne.
Sanne Venlov