Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Varm krydret kartoffelsalat med sorte bønner og fennikelsalat

1 personer

Ingredienser

  • Alle kartoflerne
  • 1 løg
  • 1 palermo-peberfrugt
  • 1 fennikel
  • 1 fed frisk hvidløg
  • 1 bakke cherrytomater
  • 1 bundt frisk oregano
  • 1¼ dl kogte sorte bønner
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx vin- eller sherryeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl al grønt.

Varm krydret kartoffelsalat med sorte bønner
  1. Skær kartoflerne i ½ cm tykke skiver, og kog dem i rigeligt letsaltet vand i 8 min. Gem ca. 1 dl af kogevandet, og hæld resten væk.

  1. Pil løget, og skær det i tynde skiver. Skær peberfrugten i tern a ca. 2 cm. Skær fennikeltoppen i tynde skiver (helt ned til der, hvor fenniklens blade runder).

  1. Varm 1 tsk. olie op i en sautérgryde, og sautér løg, peberfrugt og fennikeltop i ca. 10 min. ved middel varme, så grøntsagerne mørner og dufter.

  1. Pil imens hvidløgsfeddet, og skær det i tynde skiver. Halvér tomaterne. Pluk oreganoen, og skær den groft.

  1. Vend kartofler, hvidløg, tomater, bønner, ca. 1 tsk. buena vista-krydderi og oregano i de sauterede grøntsager.

  1. Lad det hele simre sammen i ca. 5 min. Spæd evt. til med lidt kogevand fra kartoflerne – retten skal være dejlig saftig. Smag til med salt og peber og evt. mere buena vista-krydderi.

Fennikelsalat
  1. Snit imens resten af fenniklen fint. Vend den med 1 tsk. olie og 1-2 tsk. eddike i en skål, og smag til med salt og peber.

Servering

Anret den varme kartoffelsalat på en tallerken, og nyd fennikelsalaten til.

-