Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lynstegt gris og fyldig mungbønnesalat med spidskål, gulerod og grapefrugt

1 personer

Ingredienser

  • ½ pose grønne mungbønner
  • ½ pose mini-gulerødder
  • ½ grapefrugt
  • ½ bundt ramsløg
  • ½ spidskål
  • 1 pakke minutstykker af filet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Du kan vælge enten at pille grapefrugten eller skære skrællen af. Jeg vælger altid at skærer skrællen af, fordi man på den måde samtidig skærer den hvide hinde væk, og frugten efterfølgende virker mere saftig. Når jeg har skåret skrællen væk, skærer jeg frugten ud i små tern, hvor jeg samtidig skærer den inderste hvide kerne væk, hvis den ser ud til at være grov.

Man kan selvfølgelig også skære grapefrugten i fileter, men selvom jeg er kok og kan gøre det hurtigt, synes jeg ikke, at det hører hverdagsmaden til, og der går nemt alt for meget af frugten til spilde.

Inden du går igang

Sæt vand over til mungbønner og gulerødder, og skyl alt grønt.

Fyldig salat med mungbønner
  1. Kom mungbønner i en gryde med rigeligt, usaltet vand, og kog dem i ca. 30 min, til de er møre, men ikke kogt i stykker. Kog uden låg de første 10 min, og hold et godt øje med dem efter de første 20 min. Kassér kogevandet. Tag halvdelen af mungbønnerne fra til et andet måltid og opbevar på køl i en lufttæt beholder.

  1. Skær gulerødderne i stykker a 1 cm let på skrå. Kog dem i en gryde kogende vand med lidt salt i 2-3 min. til de er sprødmøre. Lad dem dryppe af i en sigte, mens de køler let af.

  1. Skær skrællen af grapefrugt (se køkkentip). Skær grapefrugt i små tern, og kom dem i en skål. Snit ramsløget i tynde strimler. Vend gulerødder og ramsløg med grapefrugt og olie [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk. | 3/4p: 4 tsk.] i en skål. Smag til med salt, peber og lidt eddike.

  1. Snit spidskålen så fint som muligt, og anret den på et fad. Drys mungbønnerne over spidskålen. Top med marinerede gulerødder og grapefrugt.

Lynstegt gris
  1. Dryp olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] på panden, og steg kødet ved høj varme i 1 min. på hver side, til det er brunet og akkurat gennemstegt. Krydr med salt og peber.

Servering

Anret fyldig mungbønnesalat på en tallerken med lynstegt gris til.

-