Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Majstortillas med BBQ-portobello med sorte bønner og grøn salat

2 personer

Ingredienser

  • 2 bakker portobello-svampe
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 tomater
  • 1 brev BBQ-krydderiblanding
  • 1 batavia-salat
  • 1 portion kogte sorte bønner
  • 1 pakke majstortillas

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Skyl alt grønt.

BBQ-portobello
  1. Knæk (eller skær) stokken af portobellosvampene. Varm en pande op med 1 tsk. olie, læg svampene på panden med den runde side nedad, og steg svampene i ca. 8 min. ved middel varme. Læg låg over panden, så svampene kan stege uden at brænde på.

  1. Vend svampene om på den anden side, og steg dem ca. 4 min. (stadig med låg).

  1. Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint. Skær tomater i tern.

  1. Varm en gryde op med lidt olie, og sautér løget i 3-4 min. Tilsæt halvdelen af hvidløget, tomater og 1 tsk. BBQ-krydderi. Kog op, og lad det hele simre til en tyk sauce i ca. 10 min.

  1. Lad de stegte svampe køle lidt af. Skær dem i tynde skiver, vend dem i saucen, og kog saucen igennem i 1 minuts tid. Smag til med salt, peber og evt. mere BBQ-krydderi.

Salat
  1. Bryd salaten, og kom den i en salatskål. Dryp med lidt olie og eddike, krydr med salt og peber, og vend grundigt rundt.

Sorte bønner
  1. Varm olie op i en gryde, og steg kogte sorte bønner ved høj varme i 2-3 min., til de er let brunede.

  1. Vend sorte bønner med resten af hvidløget og lidt olie.

Majstortillas
  1. Lun majstortillaerne på en tør pande, 15-30 sek. per side, eller lun hele stakken ca. 1 min. ved 800 watt i mikroovn. Hold dem varme under et rent viskestykke.

Servering

Stil det hele på bordet, og fyld tortillaerne med BBQ-portobello. Spis grøn salat og sorte bønner til.

-