Mini-hakkebøffer med nye kartofler, grønne asparges, feta og gulerod
Ingredienser
- ½ pose gulerødder
- ½-1 bundt radiser
- 1 portion kogte nye kartofler
- 1-2 fed hvidløg
- 1 bundt grønne asparges
- ½ pakke fetaost
- 1 kvist rosmarin
- 1 rødløg
- 1 pakke mini-hakkebøffer
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Smør
Bøf med løg – en dansk klassiker – her i forårsklæder med radiser, asparges og nye kartofler. Et måltid med en fin fordeling i håndfulde og spiseskefulde som i Sense.
Håndfuld 1+2: Gulerødder, radiser, asparges, rødløg
Håndfuld 3: Mini-hakkebøffer
Håndfuld 4: Kartofler
Fedt: Olivenolie, smør, fetaost
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, rosmarin
Tag kartoflerne ud af køleskabet. Skyl grøntsagerne og rosmarinen.
Skræl gulerødderne, og skær dem i strimler. Skær radiserne i tynde skiver.
Vend gulerødderne med lidt eddike, ½ spsk. olivenolie, salt og peber. Vend radiser i, og anret det på et fad.
Skær kartoflerne i halve eller i kvarte. Pil hvidløget, og hak det fint.
Varm en pande op, tilsæt 1 spsk. olie og 1 spsk. smør, og steg kartoflerne let gyldne og gennemvarme, 8-10 min. Tilsæt hvidløg, krydr med salt og peber, og kom kartoflerne på et fad.
Kassér imens den nederste træede del af de grønne asparges, og skær dem i stykker af 3-4 cm.
Varm en pande op, tilsæt ½-1 spsk. olivenolie, og steg asparges i 2-3 min. Krydr med salt, peber og et par dråber eddike.
Top de stegte kartofler med asparges, og bryd små stykker af feta henover.
Pil rødløget, og skær det i tynde både. Pluk rosmarinen groft.
Varm en pande op, tilsæt 1 spsk. olie, og steg bøfferne i ca. 3 min. på hver side. Steg rødløg og rosmarin med de sidste par minutter.
Servér mini-hakkebøffer med stegte nye kartofler, grønne asparges, fetaost og gulerodssalat med radiser.