Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Mini-hakkebøffer med nye kartofler, grønne asparges, feta og gulerod

3 personer

Ingredienser

  • ½ pose gulerødder
  • 1 bundt radiser
  • 1 portion kogte nye kartofler
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 bundt grønne asparges
  • ½-1 pakke fetaost
  • 1 rødløg
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 pakke mini-hakkebøffer

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Smør
Køkkentips

Bøf med løg – en dansk klassiker – her i forårsklæder med radiser, asparges og nye kartofler. Et måltid med en fin fordeling i håndfulde og spiseskefulde som i Sense.

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Gulerødder, radiser, asparges, rødløg

Håndfuld 3: Mini-hakkebøffer

Håndfuld 4: Kartofler

Fedt: Olivenolie, smør, fetaost

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, rosmarin

Inden du går igang

Tag kartoflerne ud af køleskabet. Skyl grøntsagerne og rosmarinen.

Grøntsager og gulerodssalat
  1. Skræl gulerødderne, og skær dem i strimler. Skær radiserne i tynde skiver.

  1. Vend gulerødderne med lidt eddike, ½ spsk. olivenolie, salt og peber. Vend radiser i, og anret det på et fad.

Stegte kartofler
  1. Skær kartoflerne i halve eller i kvarte. Pil hvidløget, og hak det fint.

  1. Varm en pande op, tilsæt 1 spsk. olie og 1 spsk. smør, og steg kartoflerne let gyldne og gennemvarme, 8-10 min. Tilsæt hvidløg, krydr med salt og peber, og kom kartoflerne på et fad.

Grønne asparges
  1. Kassér imens den nederste træede del af de grønne asparges, og skær dem i stykker af 3-4 cm.

  1. Varm en pande op, tilsæt ½-1 psk. olivenolie, og steg asparges i 2-3 min. Krydr med salt, peber og et par dråber eddike.

  1. Top de stegte kartofler med asparges, og bryd små stykker af feta henover.

Mini-hakkebøffer
  1. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Pluk rosmarinen groft.

  1. Varm en pande op, tilsæt 1 spsk. olie, og steg bøfferne i ca. 3 min. på hver side. Steg rødløg og rosmarin med de sidste par minutter.

Servering

Servér mini-hakkebøffer med stegte nye kartofler, grønne asparges, fetaost og gulerodssalat med radiser.

-