Nudler i thai-karry med spinat og grønne bønner
Ingredienser
- Halvdelen af gulerødderne
- 2 bundter new zealand-spinat
- ½-1 rød chili
- 2 lime
- 1 dåse kokosmælk
- 1 brev bangkok-krydderiblanding
- 2 pakker boghvedenudler
- 2 poser grønne bønner
Tjek at du selv har
- Olie (fx sesam- eller olivenolie)
- Salt
Sæt vand over til nudler, og skyl frugt og grønt.
Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og snit spinat groft. Skær chili i tynde ringe på skrå, og skær lime i både.
Varm olie op på en pande eller i en wok, og steg gulerødder ved høj varme i 1-2 min. Tilsæt spinat og grønne bønner, og steg videre i 1 min.
Tilsæt kokosmælk og bangkok-krydderi, og kog op. Lad det simre, til grøntsagerne er møre, 2-3 min. Smag til med limesaft og evt. lidt salt.
Kom imens rigeligt spilkogende vand i en gryde, tilsæt salt og nudler, og kog op i 1 min. Sluk for varmen, og lad nudlerne trække i vandet i 3 min. Hæld vandet fra.
Anret nudler i skåle, og top med thai-karry og grøntsager. Drys med chili, dryp med resten af limesaften, og servér.