Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Spar 10% og få fri fragt. Bliv medlem af Aarstiderne Plus.

Ovnstegt hvidløgskylling med bagte peberfrugter, squash og melon-agurkesalat med mynte

Ovnstegt hvidløgskylling med bagte peberfrugter, squash og melon-agurkesalat med mynte

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • ½ kylling
  • ½ citron (skal og saft )
  • ½ hvidløg (pillet)
  • 1 peberfrugt (i tykke både)
  • 1 squash (i tykke skiver)
  • 1 agurk (i tern)
  • 1 melon (i tern)
  • 1 bundt mynte (finthakket)
  • olivenolie
  • Havsalt
  • sort kværnet peber

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 grader.

Gnid kyllingen med havsalt, friskkværnet sort peber og reven citronskal. Kom kyllingen i et dybt ovnfast fad og sæt det i ovnen i ca. 15 minutter. Sænk temperaturen til 180 grader og steg videre. 

Vend de hele hvidløgsfed og grønsagerne med olivenolie og krydr med havsalt og kværnet sort peber. Kom det hele i fadet til kyllingen og hæld 1/2 dl vand ved. Vend godt rundt i væden og steg videre i 25-30 minutter, eller til kyllingesaften er klar (stik den i overlåret ) og grøntsagerne møre. I alt skal kyllingen stege ca. 45 minutter.

Vend melon og agurken og krydr med salt, peber, citronsaft og mynte. 

Servering
Server kyllingen fra fadet med de bagte grønsager, stegeskyen og spis agurke-melonsalaten til.

Idékassen
-