Tænd ovnen på 200 grader. Skur kartoflerne, og vend med lidt olie, salt og peber og evt. lidt paprika. Kom dem i et fad, og stil det i den varme ovn. Bag dem gyldne og sprøde ca. 35 minutter.
Riv skallen og pres saft af 1 citron ned i en skål, riv ingefær i, snit hvidløg meget fint, og rør i. Tilsæt honning, ½ dl soja og 3-4 spsk olie. Smag til.
Vend kyllingevingerne med 3-4 spsk. soja-ingefærdressing, og kom dem i et ovnfast fad. Sæt fadet i ovnen, og bag dem ca. 30 minutter. Pil de yderste blade af spidskålen, og kasser, flæk den, og snit den halve fint.
Skur gulerødderne, og riv dem groft.
Skyl romanescokålen, og skær 1/3 af det i tynde skiver.
Vend de to slags kål og gulerødder med soja-ingefær dressing, og smag til.
Server de sprøde vinger med fritter og kålsalat.