Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta med svinekam i cremet svampesauce

4 personer

Ingredienser

  • 2 pakker frisk bigoli-pasta
  • 2 portobello-svampe
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 2 bundter grønne asparges
  • 1 pakke store tern af svinekam
  • 1 bæger fløde
  • 2 stykker parmesan

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Mel (fx hvedemel)
Køkkentips

Nogle gange vil asparges have en lidt træet bund, som med fordel kan skæres væk, da den kan være lidt svær at tygge. Et gammelt råd siger, at man skal knække den træede bund af på det punkt, hvor aspargesen naturligt knækker, når den bøjes. Det synes jeg ikke er en særligt god idé, da man oftest får knækket alt for meget dejlig asparges væk. Kig i stedet på aspargesen, og se hvor roden skifter – skær lidt i den, og smag dig frem. Det tager ikke længere tid, og du får så meget mere ud af dine grøntsager.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Pasta
  1. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den i 5-7 min. Dræn vandet fra.

Klargøring af grønt
  1. Skær portobellosvampe i tern, og pluk persille og snit den groft. Skær evt. træede ender af asparges (se køkkentip).

Svinekam i svampesauce
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg svinekødet ved høj varme, til det er brunet, 1-2 min.

  1. Tilsæt svampe, og steg videre i 1 min. Drys med mel [1/2p: 1 spsk. I 3/4/5p: 2 spsk.] mel, og steg videre i 1 min.

  1. Tilsæt vand [1/2p: 2 dl I 3/4p: 4-5 dl I 5p: 3-4 dl] og fløde, og kog det op. Lad saucen simre, til kødet er gennemtilberedt, og saucen er tyknet, 3-4 min. Smag til med salt og sort peber.

Asparges
  1. Damp imens asparges under låg i en gryde med lidt saltet vand i bunden, til de er møre, ca. 2 min. Hæld straks vandet fra.

Servering

Kom asparges på tallerkener, og anret spaghetti ved siden af. Top med svinekam i cremet svampesauce, riv parmesanost over, og drys med persille.

-