Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Perlespelt med svampe, rosmarin og tomater

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose perlespelt
  • 1 løg
  • 1 frisk hvidløg med top
  • 2 bundter grønkål
  • 2 bakker cherrytomat-mix
  • 2 stykker hærvejsost
  • 1 bakke brune champignoner i skiver
  • 1 kvist rosmarin

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

I din kasse i denne uge får du både frisk hvidløg og calçot-løg, som kan ligne hinanden til forveksling. Er du i tvivl, så dufter de friske hvidløg af hvidløg, hvis man skærer i dem, og ser ofte lidt friskere ud end calçot-løgene, som godt kan have et lidt tørt yderste lag.

Inden du går igang

Sæt vand over til perlespelt, og skyl perlespelt samt alt grønt.

Perlespelt
  1. Kom perlespelt i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 10-15 min. Hæld overskydende vand fra, men gem 2-4 dl (se pkt. 5).

Klargøring af grønt og ost
  1. Skær løg i både. Snit hvidløg i tynde skiver (både den hvide og grønne del). Pluk og snit grønkål groft. Halvér tomater, og riv ost fint.

Cremet perlespelt
  1. Tag perlespelt op af gryden, og tør gryden af.

  1. Varm olie op i gryden, og steg svampe ved høj varme i 1-2 min. Sænk varmen, tilsæt løg, hvidløg, tomater og rosmarinkvist, og steg videre i 2-3 min., til tomaterne er møre.

  1. Kom perlespelt tilbage i gryden, og tilsæt kogevand [1/2p: 1-2 dl | 3p: 2-3 dl | 4/5p: 3-4 dl] og ost. Kog op, og lad det simre under omrøring, til perlespelten er cremet, 1-2 min. Smag til med salt og sort peber, og fjern evt. rosmarinkvist inden spisetid.

Stegt grønkål
  1. Varm imens olie godt op på en pande, og steg grønkål sprødmør ved høj varme, 2-3 min. Smag til med sort peber og en smule salt.

Servering

Anret cremet perlespelt i dybe tallerkener, top med stegt grønkål, og servér.

-