0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Pizza nr. 15 – med krydret kalv, ost, salat og creme fraiche-dressing

Pizza nr. 15 – med krydret kalv, ost, salat og creme fraiche-dressing

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 2 pizzadeje
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • 1-2 fed hvidløg (finthakket)
  • ½-1 brev istanbul-krydderiblanding
  • 1 karton hakkede tomater
  • 1 pose revet gouda
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 miniromainesalat (snittet fint)
  • 1 bakke cherry-blommetomater (i kvarte)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • mel (fx hvedemel)

Sådan gør du

Køkkennote: I dag er der en dejlig pizza med kød, salat og dressing på menuen – præcis som du kender den fra dit lokale pizzeria. Jeg må indrømme, at jeg en sjælden gang i mellem synes, at sådan en pizza kan være skøn! Er du ikke til dressing og salat på din pizza, kan du selvklart servere salaten ved siden af. Og er du fan, så glæd dig til pizza nr. 15!

OBS: Det er klart nemmest at rulle pizzadejen ud, hvis den ikke er iskold, så tag den ud af køleskabet som det første, når du går i gang med at lave mad. 

1. Tag pizzadejene ud af køleskabet.

2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

3. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kødet til 'smuldrekød' sammen med lidt hakket hvidløg, 2-3 minutter. Krydr med istanbul-krydderi og salt. Lad kødet køle lidt af. 

4. Tænd ovnen på 220 grader. Lad gerne bagepladerne varme op med ovnen!

5. Rul dejene ud på hver deres stykke bagepapir drysset med mel.

6. Smør pizzaerne med hakkede tomater, dryp med olivenolie, krydr med salt og peber, og top med hakket kød og revet ost.

7. Glid pizzaerne over på hver deres varme bageplade, og bag dem i den varme ovn i 8-12 minutter, eller til de er gyldne og gennembagte.

8. Smag imens creme fraichen til med salt, ½-1 spsk. olivenolie og en smule finthakket hvidløg.

Servering
Top de varme pizzaer med salat, tomat og dressing, og server straks.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her